SHAME

Har i set den? Hvis ikke så GØR DET. Det er en fantastisk smuk film om afhængighed, sex, kærlighed, skam og om ikke at være fri, i sin egen krop. En film af Steve McQueen, den evige æstetiker - filmen oser af stil og klasse i alle scener, selv the sex er illustreret meget poetisk (ihvertfald til sidst).
Derudover er der rimelig mange nøgenbilleder af ham der Fassbender. Ikke dårligt.

Den kan klart anbefales at købe på dvd. Men ellers kan den ses gratis på filmstriben, man skal blot logge ind med sit biblioteks login:

http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=2952165400

JEG TØRSTER ALDRIG EFTER VIN

Jeg tørster aldrig efter vin,

men dine læber,

endskønt den drik de skænker mig,

er den der dræber.

Jeg ejer i min sjæl en sum

af mørke magter.

Jeg er en slave af et sind,

som jeg foragter.

Imellem os staar som en mur

en anden kvinde.

Det hedder aldrig mere ven. -

Det hedder fjende.

Jeg kommer aldrig mere nær

din læbes lykke.

Men jeg vil sende dig hver nat

mit legmes skygge.

Og den skal kredse om dit sind

med stærke sanser.

Og du skal være vijleløs,

som fnug, der danser.

Og jeg vil lade hadet gro

dybt i mit hjerte.

Og aldrig skal en taare mer

mit øje smerte.

Jeg elsker dig saa dybt, at jeg

til tider tænker:

Gud give, at vi begge laa

i dødens lænker.

Vi skulde sove mund mod mund

i gravens celle.

Saa ubekymrede, som børn,

om livets vælde.

Vi skulde sove som berust

af mørke magter.

Vi skulde sove fra et liv,

som vi foragter.

Jeg længes saa usigeligt

mod dine læber,

endskønt den drik, de skænker mig,

er den, der dræber.

Hulda Lütken, 1927.

Jeg tørster efter dine læber. Men jeg tørster bestemt også efter rødvin... Onsdagsbrandert, much?

ÅH DEN SØDE SMERTE

Jeg kan ikke lade være. Jeg stalker dig på facebook. Selvom jeg har slettet dig som ven, er det ikke alle dine opslag der er private. Hvis din mor tagger dig på billeder, kan jeg se det. Hvis en anden kvinde tagger dig, kan jeg se det.

Billederne af dig og din kæreste til familiefest, kom mildest talt som en overraskelse. Jeg ved jo godt, at du har en anden. Det ved jeg jo for fanden godt.

Men det er bare det med at få smækket dem lige i fjæset på dén måde, det er sku lidt hårdt. Mit hjerte fik da lige sprunget et par slag over, og der bredte sig en lille knugende fornemmelse i mit indre.
Men jeg vælger det jo selv. Jeg vælger selv at gå ind og kigge - at følge med i dit liv. Det sådan lidt sadistisk, ikke?

Men smerten er det eneste jeg stadig har, der minder mig om dig. Det eneste link imellem os. Den søde smerte. Åh, at svælge i selvmedlidenhed, dét elsker jeg. At blive mindet om at jeg har holdt af dig, at jeg har været glad, at...

Sandheden er bare, at vi aldrig havde særlig meget. Vi har kendt hinanden længe. Men jeg har altid blot været en pauseklovn, fra din side. Et par måneder, så fik du en ny kæreste. Den evige rebound.

Og som det latterlige fæ jeg er, har jeg altid taget imod det med kyshånd. Jeg håbede jo på, at du en dag ville se hvor fantastisk jeg er?

Så nu har du en ny kæreste. Og nu venter jeg igen. Jeg giver det et år. Ligesom alle de andre. Indtil da stalker jeg din facebookside sønder og sammen, for at blive en smule forsikret om din eksistens.

Ung, selvstændig kvinde? Jo da. På overfladen. Ikke i mørket, kun oplyst af computerskærmen.

CHEERS DARLING: DAMIEN RICE

Fuck hvor har jeg tudet meget til denne sang. Både igennem årene, men også for nylig. Så sent som i fredags faktisk. En våd nat på fortunen endte med sms til ham, som han, naturellement, ikke svarede på.
Svar fik jeg dog dagen efter: jeg ser en anden.

Det vidste jeg jo egentlig godt. Hvorfor jeg partout havde brug for at få det bekræftet, det ved jeg ikke. Det gjorde ihvertfald ikke mine tømmermænd bedre.
Crap. Hvorfor fanden skal jeg altid kaste om mig med åndssvage sms'er når jeg er fuld? Svarer den ene ikke, så bliver det blot den næste i telefonbogen (af numre som jeg ret beset, bare burde slette).

Selvdisciplin, dit navn er ikke kvinde.

BRÆNDT

Digt af: Lille hjerte.

BRÆNDT

Mørket ligger tungt på min hvide hud

Som flydende silke på stenhård marmor.

I det sarte skær fra stearinlyset

Glimter dine sorte øjne.

Luften imellem os er tyk som tjære

Ruderne er belagt med et fedt lag af damp.

Jeg ser igennem hvide hinder af lyst og liderlighed og skam.

Min indånding er hæs og hurtig

Følelsen af trang, mere end lyst.

Dine sorte øjne penetrerer mine blå

Æder af mit liv, blik for blik.

Du lader dine tørre, skarpe kys hagle ned over mig.

Hvert af dem binder mig yderligere

til sengen.

Jeg stønner af afmagt

Ikke længere nydelse.

Din berøring er hård og nådesløs

Og jeg føler du er fremmed.

Angsten pibler frem i mig

Spreder sig som syregrønne tråde i mine blodårer.

Du tvinger mig med stigende hast

Ned i mørkets brølende afgrund.

Jo mere angst jeg bliver

Jo større er nydelsen.

Jeg drikker dit spyt skønt det ætser indeni

Jeg vi have mere!

Giv mig mere!

Klimakset forsegler min skæbne

Fastbinder mig til helvedets brændende bål

Svovl, røg og tjære.

Mod krøllet hvid elfenbenshud.

Flammernes slikken glimter i dine sorte pupiller.

Jeg skriger af smerte

Og af glæde.

Hvordan kan man elske så højt?

Stanken af brændende kød spreder sig

Fra afgrunden.

Fanger din opmærksomhed

Blot for et sekund.

Dine sorte øjne er matte og tomme

Mens du vender dig og går.

Og mit indre brænder med titusinde slikkende flammer.

Dedikeret til: Du ved godt selv hvem du er. 

Og til jer: Kommentér endelig, men vær venligst søde. Mine digte ligger mig nær. 

OH HOW I WANT YOU...

I min forestilling tilbringer jeg denne søndag nøgen i hvide knitrende dyner, med cigaretter og rødvin, nirvana på anlægget, og en mørkhåret mand med skæg til at holde om.

I virkeligheden sidder jeg alene i sweatpants og ser TV3.
Crap.

ANGST

Hold fastere omkring mig
med dine runde arme;
Hold fast, imens dit hjærte
endnu har blod og varme.

Om lidt er vi skilt ad
som bærrene på hækken;
Om lidt er vi forsvunde,
som boblerne i bækken.

Emil Aarestrup, 1838.

Korte digte har altid haft en form for sær tiltrækningskraft på mig. Dét med at sige det rigtige - men især at sige det rigtige med få ord, det kan virkelig have stor effekt.
Digtene er dermed også nemme at lære udenad. Og da jeg altid har haft svært ved at sige det helt rigtige, har jeg før tyet til Aarestrup, hvis jeg fandt mine egne ord for fattige.

Angst er et fantastisk digt at åndeløst recitere under varme dyner. At dampe ind i den helt rigtige mands øregang.

Trust me. Works like a charm.