onsdag den 21. august 2013

ÅH DEN SØDE SMERTE


Jeg kan ikke lade være. Jeg stalker dig på facebook. Selvom jeg har slettet dig som ven, er det ikke alle dine opslag der er private. Hvis din mor tagger dig på billeder, kan jeg se det. Hvis en anden kvinde tagger dig, kan jeg se det.

Billederne af dig og din kæreste til familiefest, kom mildest talt som en overraskelse. Jeg ved jo godt, at du har en anden. Det ved jeg jo for fanden godt.

Men det er bare det med at få smækket dem lige i fjæset på dén måde, det er sku lidt hårdt. Mit hjerte fik da lige sprunget et par slag over, og der bredte sig en lille knugende fornemmelse i mit indre.
Men jeg vælger det jo selv. Jeg vælger selv at gå ind og kigge - at følge med i dit liv. Det sådan lidt sadistisk, ikke?

Men smerten er det eneste jeg stadig har, der minder mig om dig. Det eneste link imellem os. Den søde smerte. Åh, at svælge i selvmedlidenhed, dét elsker jeg. At blive mindet om at jeg har holdt af dig, at jeg har været glad, at...

Sandheden er bare, at vi aldrig havde særlig meget. Vi har kendt hinanden længe. Men jeg har altid blot været en pauseklovn, fra din side. Et par måneder, så fik du en ny kæreste. Den evige rebound.

Og som det latterlige fæ jeg er, har jeg altid taget imod det med kyshånd. Jeg håbede jo på, at du en dag ville se hvor fantastisk jeg er?

Så nu har du en ny kæreste. Og nu venter jeg igen. Jeg giver det et år. Ligesom alle de andre. Indtil da stalker jeg din facebookside sønder og sammen, for at blive en smule forsikret om din eksistens.

Ung, selvstændig kvinde? Jo da. På overfladen. Ikke i mørket, kun oplyst af computerskærmen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar